- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Af Henrik Ehlers, WSET3
Nick & Jay sang i deres berømte “Forstadsdrømme” om gode minder fra barndommens forstæder. Noget jordnært, som mange helt sikkert kunne forholde sig til. Pinot Noir-elskere drømmer sig også tilbage. Tilbage til dengang, hvor Bourgogne kunne betales.
For hvis der er noget, der gør sig gældende i Bourgogne, er det prisstigninger! Og dette på et niveau, som gør, at det seneste års generelle prisstigninger virker helt beskedne til sammenligning.
Efterspørgsel, jordpriser og klima
For år tilbage tiltog efterspørgslen på Bourgogne-vinene især fra Asien, hvilket havde indvirkning på priserne. Og så følger jordpriserne selvfølgelig med.
Særdeles velhavende forretningsfolk har derfor (ligesom tilfældet i Bordeaux) også gjort deres indtog i Bourgogne. Et eksempel er milliardæren, ejeren af kultdomænet Screaming Eagle i Napa Valley – og ikke mindst største aktionær i fodboldklubben Arsenal, Stan Kroenke – der i 2017 erhvervede sig domænet Bonneau du Martray og dets ca. 11 ha Grand Cru-parceller på Corton og Corton Charlemagne for et ganske givet enormt beløb. Detaljerne om købet er ikke offentliggjort. Men jordpriserne på Grand Cru-marker lå i gennemsnit på købstidspunktet i omegnen af 4,5 million €!!! pr. ha, hvorfor de 11 hektar eftertragtede marker ganske givet mindst har kostet dette.
Lige en anelse dyrere end priserne på landbrugsjord her i Danmark, hvor en hektar ifølge. Landbrugsavisen i slutningen af 2021 stod i 158.000 kr.
Klimaet kan i høj grad også spille ind. Og det gjorde det også for et par år tilbage.
Mange vinelskere bemærkede i foråret 2021 de smukke fotos fra franske vinregioner, hvor markerne var oplyst af et bemærkelsesværdigt flammehav. Smukt var det, men billederne illustrerede noget langt mere tragisk. Nemlig vinbøndernes forsøg på at redde noget af høsten med fakler, inden frosten dræbte vinstokkenes skud.
Konklusionen på frosten blev, at 2021-årgangen blev en historisk lille årgang, fordi mange vinbønder mistede mere end halvdelen af høsten. Nogle langt mere. Og da udbuddet faldt drastisk, og efterspørgslen til stadighed var stigende, fik priserne endnu et KÆMPE hop opad.
Heldigvis har vinbønderne i de to efterfølgende årgange været begunstiget af langt mere udbytterige årgange. Dette kombineret med den mere “normale” inflation har for nogle kommuners vedkommende begrænset de helt absurde prisstigninger. Uagtet er Bourgogner vel dyrere end nogensinde før. Og at finde god Bourgogne “til prisen” er jo nærmest blevet en selvmodsigelse.
Så hvad gør man, når man som så mange andre holder af Bourgogne, men samtidig skal have råd til at købe fx smør?
Bourgognes mere prisvenlige “forstæder”
Før i tiden var det nærmest en umulighed at finde gode Bourgogne-vine, hvis man ikke lige kendte producenten, og vinen samtidig ikke kom fra en fornem mark med Grand Cru eller Premier Cru-status. Men som det var tilfældet med forbedringen af kvaliteten af Bordeaux i de lavere prislejer, da konkurrencen fra oversøiske lande blev stor, er det også sket i Bourgogne.
Vi vil simpelthen vove den påstand, at kvaliteten af de mere almindelige, kommunale Bourgogne-vine aldrig har været bedre. Man kan selvfølgelig også her finde vine, som aldrig skulle have været produceret – men der er bare blevet længere imellem dem.
Javel, vi taler selvfølgelig i Bourgogneperspektiv. For Pinot Noir kan vel sjældent omtales som “billig.” Og som nævnt slet ikke, hvis den kommer fra Bourgogne.
Men selvom Bourgogne hører til blandt klodens mest historiske områder, står udviklingen langt fra stille. Nye, yngre generationer blomstrer op med et mål om at lave egne stilarter. Og dette typisk efter mere naturlige principper.
Derfor vil vi her fremhæve en række Bourgogne-producenter, der fra de mindre kendte appellationer frembringer vine, der smager! Og som (i et Bourgogneperspektiv)
er til at betale.
For det at opleve de store Grand Cru’er er for flertallet blevet en saga blot. Og derfor må vi søge under radaren – og måske opleve nye, glædelige bekendtskaber.
For Bourgogne-vine fra marker uden for nåleøjet – i forstæderne – har ALDRIG været bedre.
Så ja, måske findes der også forstadsdrømme i Bourgogne – så man kan opleve god Bourgogne, der rent faktisk kan betales.
Benoit Girardin i Santenay, foto: Henrik Ehlers
Benoit Girardin er et af regionens unge håb, som uden tvivl går en stor fremtid i møde. Benoit har overtaget marker fra familien og laver nu vin på “sin måde”. Dette hovedsageligt fra Santenay og Savigny-Les-Beaune, men også beskedne mængder fra mere kendte kommuner som Pommard, Meursault og Chassagne-Montrachet.
“Når bonden kan trylle frugt frem, der overperformer sit fysiske voksested eller sit appellationsniveau eller ganske enkelt bare smager meget bedre end de fleste basisbourgogne, så ved du, at du har fat i en grundig håndværker.”
- René Langdahl
Christophe og sønnen Théo fra Domaine Chistrophe Violot-Guillemard på Clos des Ducs-marken i Saint-Romain, foto: Henrik Ehlers
Christophe Violot-Guillemard er også et forholdsvist ukendt domæne, der på trods af domænets historie og gode beliggenhed i Pommard længe har gået under radaren. Sønnen Theo er langsomt ved at overtage ansvaret på domænet, som i dag har besiddelser i fx Pommard, Volnay og Meursault. Derudover laver de en helt fantastisk hvidvin fra den højtbeliggende, muromkransede Clos des Ducs-mark i Saint-Romain.
“Christophe Violot-Guillemard er et positivt nyt bekendtskab...”
- Søren Frank, Berlingske
Christian Sorine på Beaurepaire-marken i Santenay, foto: Henrik Ehlers
Et andet eksempel på solide Bourgognevine frembragt af “yngre generationer” er hos Domaine Sorine i Maranges, hvor Christian og Emma Sorine dyrker marker i både Maranges, Santenay og Chassagne-Montrachet. Økologiskdyrkede marker og begrænset indgriben i forbindelse med vinificeringen skaber ærlige og terroirtro vine.
Hos Domaine Denis Carré er historien lidt den samme. Lokaliseret lidt afsides i det såkaldte Hautes Côtes de Beaune nogle km vest for Volnay og Pommard frembringer Gaëtane og Martial (datter og søn af Denis Carré) imponerende terroirtro, kølige og uhyre “rene” vine efter en biodynamisk filosofi.
