- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Ingredienser
- Ca. 1 kg jomfruhummerhaler med skal
- 50 g smør
- 2 hvidløgsfed
- Salt og friskkværnet peber
- 1 hovedsalat
- 1 håndfuld hindbær
- 1 dl piskefløde
- 2 spsk. sukker
- 1 tsk. revet skal og saften af 1 ikke-overfladebehandlet citron
- 1 grillbakke
Pynt: nogle kviste dild, persille eller ærteskud
Tilbehør: flutes
Fremgangsmåde
Tænd grillen.
Vask og slyng salaten. Rør fløde med sukker, citronskal og citronsaft. Drys lidt salt og friskkværnet peber i. Smag dressingen til. Fordel salatbladene i en skål, hæld dressing på og pynt med friske hindbær.
Skyl jomfruhummerhalerne i koldt vand. Skær hver hummerhale på ryggen og fjern den sorte tarmstreng.
Læg halerne på grillbakken. Kom smørret i små klumper på halerne og pres hvidløgsfeddene over. Drys med lidt salt.
Lun brødet på grillen, skær det og hav det klar.
Grill hummerhalerne i bakken i max. 5 minutter, mens du tit vender dem i smørret. Læg dem på en serveringstallerken og drys friskhakkede krydderurter på.
Servér straks med salaten og det lune brød og en skøn og kølig rosévin til.