- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Castello di Volpaia
Castello di Volpaia er en historisk anerkendt producent, der de seneste år har markeret sig som en af Chiantis topproducenter.
Volpaia har til huse i den lille by ved samme navn og i besiddelse af nogle af de højest beliggende marker ved Radda i den nordlige del af Chianti. Navnet stammer fra den kendte familie, som i flere hundrede år ejede slottet, der oprindeligt blev bygget helt tilbage i 1100-tallet som en fæstning mellem de dengang to stridige bystater Firenze og Siena.
Det absolut mest berømte familiemedlem i Volpaia-familien var Lorenzo della Volpaia, som ejede slottet fra år 1446-1512. Lorenzo var urmager og en kendt videnskabsmand, som blev verdensberømt, da han opfandt det kendte Orologio dei Pianeti (Planet-uret). Derudover lavede han også uret på den berømte bygning Palazzo Vecchio (rådhuset i Firenze). Lorenzo della Volpaia var desuden venner med Leonardo da Vinci og rådgav også Michelangelo om placeringen af David-statuen.
Siden 1972 har Volpaia været ejet af Giovanella og Carlo Masheroni. Parret fik rent faktisk foræret hele Volpaia-byen i bryllupsgave af Giovanellas fader, Rafaello Stianti! I deres ejerskab er Volpaia gradvist blevet moderniseret. Derudover har vinmageren Lorenzo Regoli med konsulterende hjælp fra ønologen Riccardo Cotarella siden 2001 bragt ejendommen op i Chiantis absolutte superliga.
Læs også René Langdahls portræt af Volpaia her
Vingårdens 46 ha vinmarker er alle økologisk certificerede, hvor man arbejder med stor respekt for områdets højtbeliggende terroir. Man starter fx vinificeringen med en koldmaceration, og efter gæring flyttes vinen via underjordiske rør af rustfri stål til fadkælderen længere nede i byen.
Castello di Volpaia is one of the banner estates of the Radda in Chianti subzone of Chianti Classico in Siena province. It is managed by the Mascheroni Stianti family: Giovannella, Carlo, Nicolo and Federica. Thanks to high-elevation vineyards, Volpaia’s wines are celebrated for their freshness and finesse.
- Monica Larner, The Wine Advocate
Kort og godt om Castello di Volpaia
OmrådeChianti, Italien
Område:
Radda in Chianti
Primære drue:
Sangiovese
http://www.volpaia.com/